En dag kan vi gå klædt som de gamle grækere – stor europæisk pris til græsk-dansk forskningsprojekt i tekstiler

Europas største pris inden for kulturarv er på vej til et af de mest fascinerende og avancerede forskningsprojekter inden for oldtidens tekstiler. Det er i forskningsprojektet finansieret af EU, og som Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet deltager i, lykkes at kortlægge antikke tekstiler helt frem til det romerske imperium.

Nu modtager det græsk-danske forskningsprojekt Europa Nostra prisen inden for forskning. Den internationale kulturarvpris blev grundlagt i 1978 er siden hvert år blevet uddelt af den internationale kulturarvsorganisation Europa Nostra, som har den spanske operastjerne Placido Domingo som æresformand.

“Det er enestående netværk af europæiske forskningsinstitutioner, som modtager årets Europa Nostra pris inden for konservering. Det er naturligvis med danske øjne opløftende, at danske forskningsmiljøer kan spille en afgørende rolle i et så enestående forskningsprojekt,” siger Ettie Castenskiold, som er nyvalgt formand for Europa Nostra Danmark, som har afløst foreningens hidtidige formand kammerherre, godsejer Erik Vind i april.

Professor Marie Louise Nosch fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet, som er projektleder for Fibranet, kalder tekstilkonservatorerne for fortidens og fremtidens forskere:

“De kan bevare skrøbelige historiske dragter, og de kan hjælpe os med at nedbryde de enorme mængder tøj, som vi har anskaffet siden ‘fast fashion’ satte sig igennem omkring år 2000,” siger Marie Louise Nosch, som også er præsident for Videnskabernes Selskab.

“Tekstil og tøj er kulturens DNA. Gennem tøj kommer vi tæt på mennesker, deres kundskab og ressurcer – og hvem de ville ligne. Det gælder både i oldtiden og i dag,” siger hun.

Projektets forskere har undersøgt fibre, der er blevet brugt til tekstilproduktion i Europa fra forhistorien til det romerske imperium for at få information om fibre, der aldrig har været undersøgt før. Denne nye viden om hvordan tekstiler forgår, er samlet i en åben database,  Fibranet (netlearning.gr/fibranet).

Denne nye viden om hvordan tekstiler forgår, er også vigtig viden i relation til håndtering af de negative miljøeffekter af tekstilaffald og projektet bidrager dermed med ny grundviden til den bæredygtige omstilling.

Om Fibranet:

FIBRANET blev gennemført i et partnerskab med otte institutioner: Center for Tekstilforskning / Københavns Universitet (værtsinstitution); Core Facility for Integrated Microscopy (CFIM / Københavns Universitet), direktoratet for konservering ved det hellenske kulturministerium, Department of Conservation ved University of West Attica, National Center for Scientific Research (NCSR) “Demokritos”, American School of Classical Studies i Athen, Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi i København, Saxo-Instituttet på Københavns Universitet samt University of Warsaw. Projektet blev finansieret af Marie Sklodowska-Curie programmets EU-midler.


Kontakter:

For mere information om FIBRANET kontakt: Marie-Louise Nosch, Saxo Institut ved Københavns Universitet | nosch.hum.ku.dk, tel. 23828021, som også formidle kontakt til de øvrige forskere i projektet.