Helena Vaz da Silva European Award for Raising Public Awareness on Cultural Heritage

Helena Vaz da Silva europæisk pris for at fremme offentlig bevidsthed om kulturarv

Helena Vaz da Silva European Award blev oprettet i 2013 af Europa Nostra og den Portugisiske mellems organisation af Europa Nostra, Centro Nacional de Cultura, i samarbejde med Clube Português de Imprensa.

Helena Vaz da Silva European Award anerkender europæiske borgere, der har fremmet Europas arv og idealer gennem litterære eller musikalske værker, nyhedsartikler, fotografier, tegneserier, film og radio- og / eller tv-programmer.

Prisen i 2019 gik til Fabiola Gianotti, en europæisk toppartikelfysiker fra Italien og generaldirektør for CERN (European Organization for Nuclear Research). Denne høje europæiske anerkendelse hylder Gianottis unikke bidrag til formidling af videnskabelig kultur på en attraktiv og tilgængelig måde.

Juryens særlige omtale i 2019 blev givet til den kongelige danske teaterdirektør Kasper Holten for utrætteligt at skabe offentlig opmærksomhed omkring vigtigheden af at blive et velinformeret og oplyst individ gennem forståelsen af vores fælles kulturarv.

Kasper Holten og formanden for Europa Nostra Danmark Erik Vind var med til prisoverrækkelsens ceremoni i Lissabon den 25. November.

 

I både sit kunstneriske arbejde og ledelsesform har Kasper Holten aktivt fremmet og udviklet tvær-europæiske samarbejder og partnerskaber. Med hans bestræbelser på at bringe scenekunst tilbage i samfundets centrale diskurs har han nået nye publikumsgrupper. Kasper Holtens arbejde har altid handlet om samarbejde og om en uendelig ambition om at genfortolke og aktivt engagere sig i vores kulturarv ved at fremme kvaliteter som risikovillighed og kreativitet.

Kasper Holten har været direktør for Det Kongelige Danske Teater siden 2018. Tidligere har han opført mere end 75 operaer, teaterstykker og musicals i flere europæiske lande samt i USA, Rusland, Israel, Australien, Argentina, Kina og Japan. I 2006 blev han udnævnt til adjungeret professor ved Copenhagen Business School.