Udgivet i

Restaureringen af Friluftsskolen i København vinder Europa Nostra Pris 2023

Pressemeddelelse

Restaureringen af Friluftsskolen i København vinder Europa Nostra Pris 2023

Bruxelles / Haag, d. 13. juni 2023

Den Europæiske Kommission og Europa Nostra har i dag annonceret vinderne af Den Europæiske Kulturarvspris / Europa Nostra Awards 2023. I år er 30 fremragende kulturarvsprojekter fra 21 lande blevet tildelt Europas bedste hæder på området (se den fulde liste nedenfor). Blandt årets vindere er restaureringen af Friluftsskolen i København. Dette funktionalistiske mesterværk, som blev tegnet af arkitekt Kaj Gottlob og bygget i 1938, demonstrerer hvordan arkitektur kan bidrage til sundhed og velvære; og restaureringen kan blive model for andre skoler i Europa.

De 30 vindere blev valgt af juryen, som består af specialister indenfor kulturarv fra hele Europa, efter evaluering af Udvælgelseskomiteen der er ansvarlig for at behandle alle ansøgninger, som er indsendt af organisationer og enkeltpersoner fra 35 europæiske lande.

Vinderne vil blive fejret ved European Heritage Awards Ceremony d. 28. september in the Palazzo del Cinema in Venedig. Denne prestigefyldte begivenhed vil blive hædret med deltagelse af Cecilia Bartoli, formand for Europa Nostra. Margaritis Schinas, næstformand for Europa-Kommissionen, forventes også at deltage i denne begivenhed på højt niveau. Under ceremonien vil vinderne af Grand Prix-prisen og Public Choice Award blive annonceret. Disse projekter vil blive udvalgt blandt dette års vindere og berettiget til at modtage €10.000 hver. Ceremonien bliver et højdepunkt European Cultural Heritage Summit 2023, arrangeret af Europa Nostra med støtte fra Europa-Kommissionen den 27.-30. september i verdensarvsbyen Venedig.

Som reaktion på annonceringen af 2023-vinderne udtalte Margaritis Schinas, vicepræsident i EU-kommissionen og ansvarlig for kulturområdet samt promovering af europæisk livsstil: “Hver vinderpræstation af dette års European Heritage Awards / Europa Nostra Awards er resultatet af ekstraordinære færdigheder og engagement, kollektivt og individuelt, der spænder over kulturarvssteder og traditioner i hele Europa. Ved at hædre disse præstationer gentager vi også vores forpligtelse til at beskytte vores fælles kulturarv, fordi det er afgørende for vores følelse af sammenhold som borgere og fællesskaber i Europa.”

Cecilia Bartoli, den verdenskendte mezzosopran og præsident for Europa Nostra, udtalte: “Jeg lykønsker dette års vindere af European Heritage Awards / Europa Nostra Awards varmt med deres velfortjente anerkendelse. De er inspirerende eksempler, som virkelig bidrager til at opbygge et smukkere, mere bæredygtigt og inkluderende Europa. Deres succeshistorier viser, hvordan modgang kan overvindes ved at samle ekspertise, dedikation, kreativitet og innovation. Jeg ser frem til at møde dem personligt og fejre alle vinderne ved European Heritage Awards Ceremoni i vores elskede verdensarvsby Venedig.”

 Medlemmer af Europa Nostra opfordres til at udforske vinderne og stemme online for at afgøre, hvem der skal vinde Public Choice Award 2023, og modtage en præmie på €10.000.

 Friluftsskolen, København, Danmark

Friluftsskolen i København, blev bygget i 1938, og er designet med fokus på lys, sundhed, frisk luft og nærhed til naturen. Bygningen, som er tegnet af den danske arkitekt Kaj Gottlob havde til formål at forhindre udviklingen af tuberkulose hos børn, hvilket afspejler periodens sundhedsmæssige bekymringer. Skolen blev fredet som 1. klasses bygning i 1990 af Slots- og Kulturstyrelsen på grund af dens arkitektoniske og pædagogiske betydning. Restaureringsprojektet for bygningen havde til formål at balancere bevaringsværdier med de nutidige funktionelle behov for en skole for børn med motoriske handicap. Projektet er finansieret af forskellige forvaltninger i Københavns Kommune.

Friluftsskolen blev indrettet som en dagskole, hvor syge eller handicappede børn fik hjælpeundervisning, måltider, hvile samt lægehjælp. Bygningen er kendetegnet ved sine keramiske fliser, linoleums- og asfaltgulve, finerede døre, pudsede vægge malet i farver inspireret af Le Corbusiers farvepalet, glasfacader og vinduessystemer, der genialt kunne åbnes og give ventilation. Funktionerne var tydeligt adskilt og grupperet omkring en stor indre gårdhave: en sydfløj med seks pavillonlignende klasseværelser, – med sovesalen på første sal; en nordfløj med rum til sundhed og hygiejne; og endelig mod øst en bygning til behandling og gymnastik. Det er et mesterværk af funktionalistisk skolearkitektur.

Selvom skolen forblev i brug, trængte bygningen til en renovering. Mange af dens historiske detaljer var gået tabt på grund af utilstrækkelig vedligeholdelse samt tilpasninger for at opfylde nye funktioner.

Målet med restaureringsteamet var at bevare skolens formål og funktion og samtidig få bygningerne til at fremstå fulde af lys, farver og luft. Der blev udført omfattende forskning for at genoprette Gottlobs originale farveskema. Et af de mest bemærkelsesværdige træk ved restaureringsprocessen er, at den involverede en grundig proces med brugersamarbejde på tværs af alle faggrupper for at balancere bevaringsprioriteter med lærernes og børns behov. Der blev arbejdet med at skabe og restaurere pædagogiske og arkitektoniske træk, fx ved at flytte de nye moderne funktioner til egnede lokaler frem for at ombygge lokaler, så de kommer i konflikt med det oprindelige design.

Restaureringsprojektet har bevaret og styrket de originale ideer om ude- og inderum, lys og frisk luft og kan tjene som inspiration for andre europæiske friluftsskoler.

“Dette smukke projekt demonstrerer arkitekturens betydning for sundhed og velvære. Det har hjulpet med at revitalisere og genindføre det oprindelige koncept for bygningen, hvilket viser, at sundhed er et holistisk anliggende, og at arkitektur har en rolle at spille i dette”, sagde prisuddelingens jury.

 “Restaureringsprocessen af Friluftsskolen i København var inkluderende og kan tjene som model for andre skoler i Europa, især i post-COVID-æraen. Det kan også tjene som et stærkt eksempel for det moderne design af skoler. Restaureringen er baseret på god forskning med en meget veldokumenteret proces”, tilføjede juryen.

 Kontakt: Jacob Ingvartsen | jin@nsark.dk | www.nsark.dk/projekt/friluftsskolen

 Fra Norge til Portugal, og fra Frankrig til Ukraine:

Vinderne af European Heritage Awards / Europa Nostra Awards 2023[1]

 Konservering og Tranformation

Steam Engine Brewery, Lobeč, CZECHIA

Friluftsskolen Open-Air School, Copenhagen, DENMARK

Hôtel de la Marine, Paris, FRANCE

Royal Gardens of Venice, ITALY

Museum of Urban Wooden Architecture, Vilnius, LITHUANIA

Wit Stwosz Altarpiece in St. Mary’s Basilica, Kraków, POLAND

Mudéjar Ceilings of the Cathedral of Funchal, Madeira, PORTUGAL

Deba Bridge, Gipuzkoa, SPAIN

Ruins of the Monastery of San Pedro de Eslonza, Gradefes, SPAIN

 Forskning

Scientific-Archaeological Studies for the Preservation of Ererouyk, ARMENIA/FRANCE

Proto-Industrial Architecture of the Veneto in the Age of Palladio, ITALY

Safeguarding of the Artisanal Fishing Technique “Arte-Xávega”, PORTUGAL

Uddannelse, Øvelse & Færdigheder

MADE IN: Crafts and Design Narratives, AUSTRIA/CROATIA/SLOVENIA/SERBIA

ACTA VISTA, Marseille, FRANCE

Carpenters without Borders, Paris, FRANCE

National Centres for Restoration of Historic Vessels, NORWAY

Pathfinders of the Waters, Danube Delta, ROMANIA

Engagement

Village Square Meer, Antwerp, BELGIUM

Budapest100, HUNGARY

Museum of Literature Ireland (MoLI), Dublin, IRELAND

Open for You, ITALY

ALMADA Project, Lisbon, PORTUGAL

Via Transilvanica, ROMANIA

Un-archiving Post-industry, UKRAINE

 Kulturarvs Helte

Hambis Tsangaris, CYPRUS

Sergio Ragni, ITALY

Cláudio Torres, PORTUGAL

Saving Ukrainian Cultural Heritage Online (SUCHO), UKRAINE/INTERNATIONAL PROJECT

 Europa Nostra Awards 2023 for fremragende projekter fra UK

I år går Europa Nostra Awards til to kulturarvsprojekter fra et europæisk land, der ikke deltager i EUs Creative Europe program.

Cleveland Pools, Bath, UNITED KINGDOM

MINIARE: The Art & Science of Manuscript Heritage, Cambridge, UNITED KINGDOM

To årtier med at fremvise kulturarvsrelateret ekspertise i Europa

European Heritage Awards / Europa Nostra Awards blev lanceret af Europa-Kommissionen i 2002 og har været drevet af Europa Nostra lige siden. I 21 år har priserne været et nøgleværktøj til at anerkende og fremme de mange værdier af kultur- og naturarv for Europas samfund, økonomi og miljø.

Priserne har fremhævet og formidlet kulturarvs ekspertise og bedste praksis i Europa, tilskyndet til grænseoverskridende udveksling af viden og forbundet kulturarvsinteressenter i bredere netværk. Priserne har bragt store fordele til vinderne, såsom større (inter)national eksponering, yderligere finansiering og øget besøgstal. Derudover har priserne sikret en større omsorg for vores fælles arv blandt Europas borgere. For yderligere fakta og tal om priserne, besøg venligst Awards hjemmeside.

Projekter, der ønsker at komme i betragtning til en pris i 2024 kan indsendes nu. Ansøgninger kan indsendes online via www.europeanheritageawards.eu/apply. Vi opfordrer kulturarvsprojekter til at indsende en ansøgning og dele viden.

  Europa Nostra

Europa Nostra er civilsamfundets europæiske stemme, der er forpligtet til at beskytte og fremme kultur- og naturarven. Det er en paneuropæisk sammenslutning af kulturarvs-ngo’er, støttet af et bredt netværk af offentlige organer, private virksomheder og enkeltpersoner, der dækker over 40 lande. Det er det største og mest repræsentative kulturarvsnetværk i Europa, der opretholder tætte forbindelser med Den Europæiske Union, Europarådet, UNESCO og andre internationale organer. Europa Nostra blev grundlagt i 1963 og fejrer i år sit 60 års jubilæum. Europa Nostra kampagner for at redde Europas truede monumenter, steder og landskaber, især gennem programmet 7 Most Endangered Programme. Det hylder og formidler ekspertise gennem European Heritage Awards / Europa Nostra Awards. Europa Nostra bidrager aktivt til definitionen og implementeringen af europæiske strategier og politikker relateret til kulturarv gennem en deltagende dialog med europæiske institutioner og koordinering af h a participatory dialogue with European Institutions and the coordination of the European Heritage Alliance. Siden 1. maj 2023 har Europa Nostra ledet det europæiske konsortium udvalgt af Europa-Kommissionen til at køre pilotprojektet European Heritage Hub. Europa Nostra er også en officiel partner i det New European Bauhaus-initiativ udviklet af Europa-Kommissionen og er Regional Co-Chair for Europe i Climate Heritage Network.

Creative Europe

Creative Europe er EU-programmet, der støtter de kulturelle og kreative sektorer, og sætter dem i stand til at øge deres bidrag til Europas samfund, økonomi og livsmiljø. Med et budget på 2,4 milliarder euro for 2021-2027 støtter det organisationer inden for arv, scenekunst, billedkunst, tværfaglig kunst, forlag, film, tv, musik og videospil samt titusindvis af kunstnere, kulturelle og audiovisuelle fagfolk.

[1] The winners are listed alphabetically by country