Museumsinspektøren Inge Bisgaard

Museumsinspektøren for Grønlands Nationalmuseum modtager Prins Henriks Europa Nostra Pris for sit arbejde med sikre den grønlandske kulturarv

Portraet Inge B fotograf

“Heroisk” er ordene, som kolleger og fagfælles bruger til at beskrive arkitekten Inge Bisgaard, som er museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum, og hendes arbejde med at bevare den grønlandske bygningsarv. Det er svært at se, hvor den grønlandske kulturarv ville være uden Inge Bisgaards indsats, lyder.

Derfor modtager Inge Bisgaard i 2022 Prins Henriks Europa Nostra Pris. Prisen gives hvert år til en person eller organisation, som har gjort noget ekstraordinært for den nationale kulturarv.

“Inge Bisgaard har spillet en afgørende rolle ved at definere en klar retning for arbejdet med bygningsarven og bygningsfredningen i Grønland, og hun har været dybt engageret i de senere års fredningsgennemgang af Grønlands fredede bygninger – den fredningsgennemgang, der skal følges op af handlingsplaner for netop at sikre, at hver eneste del af den grønlandske bygningsarv kommer godt ind i fremtiden,” hedder det Europa Nostra Danmarks begrundelse for tildelingen af prisen.

Siden 2011 har Inge Bisgaard været ansat på Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum og Arkiv), hvorfra Inge Bisgaard har rejst Nordøstgrønland tyndt for at registrere og klassificere de ekspeditions- og fangstmandshytter fra 1800- og 1900-tallet, der er en vigtig del af den grønlandske historie. Arkitekten Inge Bisgaard, som er museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum, har haft fokus på hele den grønlandske kulturarv lige fra de enestående træhuse fra 1700-tallet til den nyere kulturarv, som de tidligere amerikanske baser ved Ikateq og Marrak fra 2. verdenskrig, samt udviklingsprojektet i Ilimanaq.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, som er protektor for Europa Nostra Danmark, overrækt prisen i form af en skulptur til Inge Bisgaard mandag d. 22. august 2022 kl. 16.00 på Nordatlantens Brygge, København.